Strik og Sting

Strik og Sting

Strik og Sting

ribstrik, patentstrik, dobbeltstrik, kædesting, kontursting og meget, meget mere.........

En beholder til .....??

maskinbroderiPosted by Kirsten 13 Sep, 2012 18:06

Jeg bruger den til trådender og andet affald, når jeg syr og strikker. Beholderen er også et resultat af mit kursus hos Bettina Andersen i februar - men jeg synes lige, at den skulle vises her på siden nu, da den jo hele tiden står fremme i min stue og er i brug.

Teknikken er frit broderi - hånd og maskine - på en collage af stof. Herefter er collagen klippet til og monteret med meget kraftig vliesline, der gør at beholderen kan "stå selv". Sammensyningen er med håndbroderi, og der er monteret en knap og en trense i knaphulssting, så beholderen kan lukkes.

God aften til dig

Kirsten

En serviet til min brødkurv

maskinbroderiPosted by Kirsten 13 Sep, 2012 17:47
var et halvfærdigt resultat, da jeg i februar havde været på weekendkursus hos Bettina Andersen. Kurset var Frit Broderi modul 1 - et efteruddannelseskursus arrangeret af fagkursus.dk.

Det var utrolig spændende og meget anderledes for mig, der indtil da mest har været til det klassiske broderi.

Vi lavede bl.a. frit maskinbroderi på vandopløseligt materiale, og jeg forsøgte mig med en brødserviet - den har dog ligget stille siden. Her i weekenden fandt jeg den frem og fik den syet færdig. Her er den så - med det vandopløselige materiale:

En tur i vand og "vupti":

Jeg er selv ret tilfreds med resultat.

Næste weekend skal jeg afsted igen - og jeg glæder mig.

Kirsten