Strik og Sting

Strik og Sting

Strik og Sting

ribstrik, patentstrik, dobbeltstrik, kædesting, kontursting og meget, meget mere.........

Tællesyning til tørre

klassisk broderiPosted by Kirsten 03 Nov, 2012 14:12
Sidste år var jeg på kursus i den klassiske broderiteknik, tællesyning, hos Lis Ahrenkiel på Skals. Jeg forelskede mig i et stjernemotiv og begyndte på en løber.

Idag er løberen blevet færdig, den er vasket og lagt til tørre. Den tørrer på en masonitplade beklædt med et viskestykke og ovenpå viskestykket er lagt plastposer. Løberen er spændt ud med knappenåle. Her skal løberen ligge i hvert fald et døgn med et stykke klæde, f.eks. et lagen øverst.

Kirsten

første indlæg

klassisk broderiPosted by Kirsten 30 Jun, 2012 15:16

Jeg har igennem lang tid haft megen fornøjelse af at læse andres blog - blogs om strik, broderi og patchwork. Måske skulle jeg forsøge mig med selv at bidrage til "festen".

Her er et billede af mit senest afsluttede projekt:

Model: No. 19 fra booklet "No. 11 no.12, no 13...."

Designer: Tine Rousing

Materialer: Isager Spinni og Isager Hør

Bemærkninger:

Jeg har syet skulderen sammen, istedet for at sætte to små lynlåse i.

Lækker model - jeg er ret vild med at strikke i hør.

I går modtog jeg en dejlig pakke fra Japan - broderi bøger !

Jeg havde egentlig bestilt flere, men de bliver åbenbart sendt i to pakker.

Bead Embrodery Stitch Samplers 130 (ISBN978-4-7661-2266-4) viser en helt anderledes måde at bruge perler på i broderi. Måske vil jeg ikke kaste mig ud i det - men der bliver brugt en masse spændende sting, der kunne være rigtig spændende at give sig i kast med.

Drawn Thread Embrodery (ISBN978-4-579-11272-2) er utrolig flot med instruktive fotos - det skal prøves.

Den tredie, der har en japansk titel er lavet af Naoko Shimoda, der har ladet sig inspirere af frimærker. (ISBN 978-4-7661-2257-2) Nu vil jeg lade mig inspirere ved at kigge i bogen og vende tilbage med billeder senere.

Ha´en god sommerdag.

Kirsten