Strik og Sting

Strik og Sting

Strik og Sting

ribstrik, patentstrik, dobbeltstrik, kædesting, kontursting og meget, meget mere.........

Elle

frit broderiPosted by Kirsten 24 Nov, 2012 22:28
Broderi på forsiden af modemagasinet Elle - hvem havde dog forventet det ?!


En artikel om brodøsen Tine Wessel, som laver nogle rigtig fine ting.

Kirsten

En lille brødserviet

frit broderiPosted by Kirsten 28 Oct, 2012 13:29
er blevet færdig.

Først er der trykt 3 cirkler med stoftrykfarve i en lys grå nuance. Herefter er der broderet, hvad der vel nærmest kan beskrives som, en frøstand.

Jeg har broderet med franske knuder, spiralknuder, speckling og kontursting, der efterfølgende er kastet over. Til slut har servietten fået en lille hulsøm, som kant.

Kirsten

George og Ringo...

frit broderiPosted by Kirsten 22 Jul, 2012 23:53
Under vores ferie i England besøgte vi også vores venner i Coventry - Pete og Liz. Min mand og Pete har tidligere været kolleger, og det har nu ført et venskab, mellem os alle fire, med sig. Vi har tidligere besøgt Pete og Liz, hvor Pete kørte mig ud til Benton & Johnson, der producerer guldtråd. Det var en fantastisk oplevelse for os begge, da vi fik hilst på personalet og set de maskiner, der bliver brugt til produktionen. Jeg fik selvfølgelig også købt guldtråd og har senere købt mere via nettet.

Da Pete fyldte 50, skulle han derfor have noget guldbroderi. Jeg broderede to billeder til ham, uden at jeg dengang fik taget billeder af resultatet. Billeder fik jeg taget under vores besøg i år - og dem skal I se:

Med Petes sædvanlige humoristiske sans har broderierne fået et navn: George (Harrison) og Ringo (Star).

Kirsten