Strik og Sting

Strik og Sting

Strik og Sting

ribstrik, patentstrik, dobbeltstrik, kædesting, kontursting og meget, meget mere.........

Broderede frimærker

litteraturPosted by Kirsten 02 Jul, 2012 20:43

Den japanske broderibog er utrolig flot. Forfatteren er Naoko Shimoda og hun har lavet nogle rigtig fine broderier, der er inspireret af frimærker. Dette frimærke er fra 1962. Broderierne er lavet med applikation og forskellige sting.


Broderiet med blomsten er også applikeret - uld på uld. Stingene er for eksempel franske knuder og et knudesting, jeg kender som palestrina knude sting. Dette sting har jeg stiftet bekendtskab med i mountmellick-broderi. Inspirationen er et, tror jeg, russisk firmærke fra 1971. Inspirationen til broderiet til venstre er japanske firmærker med japanske skrifttegn. Først er der broderet med kædesting og dernæst er der broderet "rundt og rundt" om kædestinget - uden at tråden går igennem stoffet. Der er tale om en kraftig enkelt tråd - måske kunne man prøve med hør.

En rigtig dejlig bog med lækre broderier og instruktive tegninger. Bogen har ISBN978-4-7661-2257-2 og er købt hos www.etsy.com. Husk, der kommer told på dit køb, hvis du skulle blive fristet.

Kirsten