Strik og Sting

Strik og Sting

Strik og Sting

ribstrik, patentstrik, dobbeltstrik, kædesting, kontursting og meget, meget mere.........

Oprydning....

dagligdagenPosted by Kirsten 01 Sep, 2012 17:45
Sommeren har i anledning af en ombygning herhjemme stået i oprydningens tegn. Oprydning for alvor - gamle fotos, private papirer, tøj, køkkengrej er blevet gennemgået med hård hånd.

I denne uge fik jeg lyst til at give mit strikkegarn og mine broderimaterialer samme omgang. Hver eneste aften er blevet brugt: opskrifter er blevet sat i system, garnlageret er blevet optalt og ført ajour og gamle magasiner er gået igennem og inspirationsmateriale er blevet gemt. En pose garnrester blev givet den lokale kirkes nørkleklub - garnet vakte glæde.

Det har været et rigtig dejligt projekt og er her bagefter i særdeleshed dejlig overskueligt:

Jeg har også i denne uge set nye farver fra Isager i Viscolin og Bomulin - fristende:

En isblå Viscolin og en meget lys grøn Alpaca I

I morgen venter en dejlig broderidag - rundstykker og siden frokost med mine broderiveninder, nogle igennem rigtig mange år.

God weekend til dig og din på denne dejlige første septemberdag i fuld solskin.

Kirsten