Strik og Sting

Strik og Sting

Strik og Sting

ribstrik, patentstrik, dobbeltstrik, kædesting, kontursting og meget, meget mere.........

Fra klassisk..

kursusPosted by Kirsten 24 Sep, 2012 18:30
til moderne broderi, var titlen på denne weekends kursus med Bettina Andersen. Det enkelte modul i forløbet Moderne Frit Broderi er bygget op over en række opgaver, hvor ideen er at komme igang med opgaven på kurset og gøre den færdig derhjemme.

En opgave gik ud på at tage udgangspunkt i et klassisk broderi og transformere broderiet til et nyt borderi. Jeg havde medbragt et broderet billede af en buket blomster i en vase. Billedet var broderet i stramaj i nogle dejlige farver - i hvert fald blomsterne. Broderiet har mine forældre fundet til mig.

Dette broderi vil jeg lave til en taske, hvor den øverste del er det gamle stramajbillede og den nederste del en stofcollage. På denne flade skal der broderes dels i hånden og dels på maskine.

Her er for- og bagstykke med en stofcollage. Collagen er indtil videre kun samlet med knappenåle, indtil jeg beslutter mig for den endelige placering.

Kirsten